BEGRAVELSESHJÆLP:
Begravelseshjælpens størrelse afhænger af afdødes alder, familieforhold, formue og evt. ægtefælles formue. Begravelseshjælpen udbetales som et engangsbeløb, du ikke skal betale skat af.
Hvis afdøde var 18 år eller mere, kan du højst få 12.950 kr. i begravelseshjælp.
Begravelseshjælpen afhænger af formuen:
Efterlader afdøde sig børn under 18 år eller en ægtefælle, nedsættes begravelseshjælpen, hvis afdødes eller ægtefælles samlede formue på dagen for dødsfaldet overstiger 43.300 kr. Er afdødes eller ægtefælles samlede formue over 56.250 kr., bortfalder begravelseshjælpen helt.
Efterlader afdøde sig hverken børn under 18 år eller en ægtefælle, nedsættes begravelseshjælpen, hvis afdødes formue overstiger 21.700 kr. Er afdødes formue over 34.650 kr., bortfalder begravelseshjælpen helt.
I formuen indgår for eksempel:
indestående i banken
pantebreve og kursværdi af obligationer og aktier
kontanter
ejendomsværdi
værdi af andele i andelsboligforeninger
anparter og investeringsbeviser
engangsudbetalinger som følge af dødsfaldet - engangsudbetalinger indgår i formuen, selvom beløbet bliver udbetalt efter dødsfaldet
dokumenteret gæld
(Du skal være opmærksom på, at udgifter til bedemand, sammenkomst m.v. i forbindelse med begravelsen, ikke indgår i opgørelsen af formuen.)
Hvis afdøde var født før 1. april 1957:
Hvis afdøde var født før 1. april 1957, kan du få mindst 1.050 kr. i begravelseshjælp, uanset formue. Dette beløb kaldes for minimumsbeløbet. Hvis du kun ønsker at søge om minimumsbeløbet, skal du ikke oplyse Udbetaling Danmark om evt. formue.
Hvis afdøde var under 18 år:
Hvis afdøde var under 18 år, er begravelseshjælpen et fast beløb. Det gælder også børn, som er dødfødte. Beløbet er 10.800 kr.
Se mere her
Valby Bedemandsforretning ansøger efter aftale om begravelseshjælp.
Ring endelig til os på 36 30 20 00 uanset tidspunkt, hvis du har brug for råd og vejledning eller blot har spørgsmål.