Betalingsbetingelser
Betaling forfalder 8 dage efter afholdelse af bisættelse eller begravelse. Fakturaen sendes efter ceremonien, og betaling skal være modtaget inden for 8 kalenderdage fra fakturaudstedelsesdatoen.
Hvis der ikke afholdes en ceremoni, sendes fakturaen efter afhentning og aflevering ved krematorium, kirkegård eller andet bestemmelsessted.
Ved forsinket betaling pålægges der renter i henhold til renteloven. Eventuelle spørgsmål eller bemærkninger til fakturaen bedes fremsendes skriftligt inden betalingsfristen.
Forudbetaling kan kræves i særlige tilfælde, hvilket vil fremgå af aftalen mellem parterne.
Denne betalingsbetingelse træder i kraft ved indgåelse af aftalen om ydelser i forbindelse med ceremonien.
Betalingsbetingelserne kan kun ændres ved skriftlig aftale, hvor vilkår angives.
Kredit
Op til 60 dage efter fakturaudstedelse: Tillægges 10% af fakturabeløbet, dog minimum kr. 1.295. Hvis der ikke afholdes en ceremoni, er fristen 60 dage fra modtagelse af aftalebekræftelse og faktura.
Op til 120 dage efter fakturaudstedelse: Ved kredit over 60 dage og op til 120 dage pålægges yderligere 10% af fakturabeløbet, dog minimum kr. 1.295. Hvis der ikke afholdes en ceremoni, er fristen 120 dage fra modtagelse af aftalebekræftelse og faktura.
Hvis kredit ønskes ved aftalens indgåelse for 60 eller 120 dage, tillægges gebyret til fakturaen. Hvis kredit ønskes senere, efter at fakturaen er udstedt, oprettes en separat faktura for gebyret, som forfalder med det samme.
Hele eller dele af kreditgebyret er ikke refunderbart, efter påbegyndelse af kreditperioden.
Omkostninger til tredjemand
Ydelser fra tredjemand, såsom omkostninger til udlevering fra hospitalskapel, annoncering, bro-/færgeafgift, kirkegård, krematorium, kapel og kirke, er uden vores indflydelse.
Priserne varierer og oplyses ved aftalens indgåelse. Faktureringen sker til tredjemands priser uden yderligere tillæg, medmindre andet er angivet i prislisten. Betaling kan ske separat direkte til tredjemand, såsom Københavns Kirkegårde, gravsteder og gravsten.
(Priser er opdateret 19.09.24)
Vi står gerne til rådighed både med at lave et uforpligtende overslag og yderligere rådgivning i forbindelse med valgmulighederne.
Ring endelig til os på 36 30 20 00 uanset tidspunkt, hvis du har brug for råd og vejledning eller blot har nogle spørgsmål.